Under havoverfladen med Undersea Adventure

Under havoverfladen med Undersea Adventure

Under havoverfladen med Undersea Adventure

Livet under havoverfladen har fascineret mennesket siden tidernes begyndelse. Det faktum, at vi er begrænset af vores vejrtrækning og derfor ikke kan opholde os særligt længe i den magiske verden, gør bare, at den virker endnu mere tillokkende.

Selvom der i dag er masser af muligheder for at prøve at dykke, så kræver det ofte, at man har det rette udstyr, den rette træning og ikke mindst erfaring. Men ikke længere! Undersea Adventures tilbyder her muligheden, der gør os alle til eksperter under vandet. Nu kan du nemlig udforske den spændende undervandsverden med dykkerhjelm eller undervandsscooter. Det betyder, at du hverken behøver nogen erfaring eller eget udstyr for at opleve den fantastiske flora og fauna, som gemmer sig i Middelhavet. Ud over transport til dykkercenteret bliver du også instrueret i, hvordan du bruger det letanvendelige udstyr. Der er koblet luft til dykkerhjelmen, så du kan gå rundt på havets bund i ro og mag. Følelsen af frihed er helt unik, og der er kun ganske få begrænsninger. Er du ude efter en mere tempofyldt tur på havbunden, vælger du at køre på undervandsscooter. Du lærer hurtigt, hvordan den fungerer, og oplevelsen bliver bare endnu mere spændende. Du ser endnu mere af landskabet under havoverfladen og kan nyde godt af den gode sigtbarhed ikke mindst. Her har du chancen for at opleve det rige liv under havoverfladen på en helt ny måde.

Mad og drikke: Indgår ikke. Tid: Ca. 2 timer, der er forskellige starttidspunkter at vælge imellem. Udflugtsledelse: Engelsktalende guide. Husk at medbringe: Kamera, penge, håndklæde og badetøj. Øvrigt: Når du bestiller udflugten, vælger du, om du vil dykke med dykkerhjelm eller med undervandsscooter. Dykning med dykkerhjelm koster 47 euro for voksne og 37 euro for børn. Du skal være fyldt seks år og være mindst 120 cm høj. Dykning med undervandsscooter koster 57 euro, og her skal du være fyldt 13 år og være mindst 140 cm høj. Lån af våddragt indgår. Deltagerne fotograferes under udflugten, og billederne kan købes efter udflugten.

Voksen, pris ca. 47
Børn, pris ca. 37
Valuta EUR