Ayia Napa WaterWorld (kan bestilles hjemmefra)

Ayia Napa WaterWorld (kan bestilles hjemmefra)

Ayia Napa WaterWorld (kan bestilles hjemmefra)

Tag hele familien med til Ayia Napa WaterWorld - Europas største temapark. Entrébilletterne kan du bestille allerede inden afrejsen hjemmefra. Transport og måltider indgår ikke.

Vand, vand og mere vand, sol, bad, underholdning og aktivitet. Det er, hvad der venter i Ayia Napa WaterWorld - Europas største temapark. Valget af tema er ikke overraskende græsk mytologi og græske guder. Faktum er, at Cypern ifølge legenden var gudernes legeplads, og det har man helt sikkert haft i baghovedet, da man skabte Ayia Napa WaterWorld. Her er noget, som passer til alle, og der er god tid til forskellige lege og aktiviteter som Kamikaze Slides, Zephyrs Breeze, Icarus Fall og meget mere. Prøv nogle af de mange vandrutsjebaner og pools, eller tag en dukkert i det herlige bølgebassin. Vil du hellere bare slappe af, kan du ligge og dase hele dagen i skyggen med en god bog i hånden. Børn elsker den her park. Der er et særligt børnevenligt område med sikre vandrutsjebaner, klatrestativer og en børnerestaurant med møbler i børnestørrelse. I højsæsonen kan der være lange køer ved indgangen til vandlandet, det kan faktisk tage et par timer at komme ind. Men hvis du køber din billet af os, slipper du for at stå i kø. Med en billet købt på forhånd kan du nemlig gå lige forbi køen og direkte ind gennem VIP-indgangen. En dag fyldt med fart og spænding for hele familien eller sammen med vennerne, i et vandland med moderne vandrutsjebaner.

Bestil hjemmefra: Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side". Mad og drikke: Indgår ikke, men kan købes i vandlandet. Tid: Heldagstur. Åbningstiderne i parken er kl. 10-17 i april og oktober. Resten af sommeren kl. 10-18. Med forbehold for ændringer. Entré: I billetten indgår entré til parken og adgang til liggestole og alle vandrutsjebaner. Udflugtsledelse: Udflugten til WaterWorld er på egen hånd. Spies sælger kun entrébilletter. Husk at medbringe: Badehåndklæde, badetøj, solcreme og penge til mad og drikke. Øvrigt: Den letteste måde at komme til Ayia Napa WaterWorld på er med lokalbus 101/102, som kører hvert 20. minut hele dagen. Pris 1,5-2,50 euro. Den kører fra WaterWorld gennem Ayia Napa til Protaras via Capo Greco og Paralimni. Man kan også tage en taxa eller cykle. Transport indgår ikke i prisen. Nogle af attraktionerne kræver en højde på 120 eller 140 cm. Alle attraktioner og rutsjebaner følger naturligvis EU's sikkerhedsregler, både hvad angår børn og voksne.

Voksen, pris ca. 38
Børn, pris ca. 24
Valuta EUR